OM OS

Et analogt univers
Velkommen til! Her finder du vores helt eget hjørne af internettet; et analogt univers.  

Hver dag er vi omgivet af digitale værktøjer, men for vores vedkommende har det hvide papir aldrig tabt dens kraft. Vi foretrækker at nedskrive alt lige fra udførlige huskelister, personlige mål, fødselsdage vi ikke vil glemme og dagens indkøbsliste.

Vi oplever at den klassiske håndbogskalender er fastlås i dens form og ikke gør plads til alle de lister, vi kan føle, der skal være plads til. Rækkefølgen på siderne er fastlåst, og det er derfor umuligt at ændre i rækkefølgen eller sågar tilføje ekstra sider til sin kalender, som man kan have behov for. Nogle perioder vil man blot have behov for at notere særlige ting ugentligt eller endda månedligt, mens man i andre perioder oplever, at kalenderen er et uundværligt værktøj og hurtigt fyldes ud på blot en dag. 

Disse udfordringer løser ANOTE.

 

Os bag tastaturet 

ANOTE er en designvirksomhed etableret i 2020 og stiftet af os bag tastaturet; søstrene Janne og Kristina. ANOTE er resultatet af vores evige søgen efter veldesignede, fleksible og personlige notes- og kalenderbøger. 

 

Kreativitet, fordybelse og overblik

Konceptet for ANOTE-produkterne  befinder sig på mange måder i krydsfeltet mellem en Bullet Journal, en dagbog og en notesbog og giver den velkendte klassiske systemkalender kamp til stregen. Det unikke ved ANOTE er det fleksible koncept, der giver dig mulighed for, at skabe din helt egen personlige kalender, med lige netop den rækkefølge du ønsker og med lige præcis de sider du ønsker for at opnå den essentielle kalender for dig. ANOTE er et produkt til dig, som trods de digitale muligheder, foretrækker et analogt værktøj, til at skabe overblik over dagens gøremål og gøre plads til hovedets tankemylder og små skriblerier.

Med ANOTE vil vi gerne invitere og ikke mindste inspirere dig til at udnytte et analogt værktøj til, med kreativitet og fordybelse at skabe en pause fra en digital hverdag.

 

Bæredygtighed, omtanke og fleksibilitet 

Omslaget er slidstærkt og består af en ringbindsmekanisme, som giver mulighed for at fjerne og tilføje sider efter dit behov. Du kan skabe din egen kalender og købe løse sider i et minimalistisk design, der giver mulighed for at sammensætte din egen personlige kalender og notesbog. Produktionen sker med omtanke for bæredygtighed i valg af materialer. Vi benytter svanemærket papir og blæk og papiret er endvidere genbrugspapir. Alle produkterne er produceret i Danmark.